Tennis start

Tennis start


25. april 2020

Hej alle.

Så starter tennissæsonen alligevel, på trods af verdens tilstand. Det bliver en meget anderledes sæson vi går i møde, ikke den vi havde set frem til. Vi starter op lørdag d.25/4, uden standerhejsning,morgensang og morgenmad. Fra 10.00 er banerne åbne for bookning, der er hængt retningslinjer op for brug af banerne. De skal selvfølgelig overholdes.
Retningslinjer:
Max 4 personer på banen af gangen. Man skal ikke opholde sig i klubben uden for banerne. Ankom tidligst 5 min. før starttid. Hold god afstand og god håndhygiejne. Forlad banen 5 min. før din booking udløber. Undgå fysisk kontakt. Spil med personlige bolde.
Indmelding forgår via vhg-if.dk hjemmeside, man går ind på siden, og vælger tennis, klikker på betal (husk medlemsnr.) og vupti, så er man medlem i Danmarks bedste tennisklub. Bolde kan købes i klubben, 65 kr for et rør, 2 rør for 130 kr, man kan kun betale med mobilepay.
Til at starte med er der ingen fællestræning pga. de nye regler.
Ungdomstræning: Pt har vi ingen træner, men vi arbejder på at finde en, som har mulighed for at starte, når det igen er forsvarligt at samles.

Vi glæder os til den nye sæson, hvor vi forhåbenligt får mange gode oplevelser på trods af omstændighederne.

Mvh Bestyrelsen

View full calendar