VHG har spillet sig til et DM
DM ugen i Herning
Skyerne hang tungt over Herning KFUM´s baner lørdag morgen hvor DM i Krolf blev afviklet.
Banerne havde fået en masse vand i løbet af natten og var meget tunge at spille på. De enkelte huller var temmelig lange, og der var meget delte meninger om baneforholdene blandt spillerne. Nogen så frem til at få lov til at slå igennem, andre mente det ikke var baner for damer at spille på, de skulle bruge alt for mange slag for at nå frem til hullet
Men som vi siger det er ens for alle.
Heldigvis holdt det næsten tørt hele dagen, og de 6 runder blev afviklet i god stemning
Fra Ringsted havde 4 VHG spillere og 1 Benløse spiller kvalificeret sig til DM. Til DM kommer de 60 bedste damer og 60 de bedste herrer i Danmark, så alene at kvalificere sig til DM er en god præstation. Krolf har udviklet sig til en rigtig stor sports aktivitet for seniorer i Danmark
De lokale resultater:
Hos damerne:
Nr 4 Susanne Nielsen VHG
Hos herrerne:
Nr 1 John Hansen VHG = Danmarksmester,
Nr 29 Christian Jensen, VHG
Nr 39 Erik Olsen, Benløse
Nr 57 Knud Gregersen, VHG